Euforien, der omgærdede nye børsnoteringer, kunne man også mærke hos Comendo A/S, der var totalleverandør af it-sikkerhed med kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Spanien.
Selskabet var grundlagt i 2002 og ville gøre it-sikkerhed nemt at administrere og vedligeholde. En af hovedaktionærerne var finansmanden Peter Forchhammer, og kort før børsnoteringen havde Comendo sikret sig et stærkere fodfæste på markedet for virusscanning ved at opkøbe Virus 112 fra Eurotrust, som Forchhammer også var storaktionær i. Forud for børsnoteringen af Comendo ejede Peter Forchhammer 43 procent af selskabet.
Da Comendo A/S gik på børsen var interessen så stor, at samtlige 2.000.000 aktier blev overtegnet på blot 29 minutter. Tegningskursen var 7,50 kroner, men efter første handelsdag på fondsbørsen den 20. december 2006 steg aktien til kurs 14,2 og gav dermed en øjeblikkelig gevinst til aktionærerne på 89 procent.
Administrerende direktør i Comendo, Martin Sundahl, var begejstret over den første dags dramatiske stigning og udsendte en fondsbørsmeddelelse om hændelsen. "At kursen næsten med det samme steg med 100 procent, er en bekræftelse på, at markedet har den samme tro på selskabet, som vi selv har. Jeg er selvfølgelig meget glad for den tillid markedet viser os - nu skal vi bare ud og vise, at vi er tilliden værd", sagde en tilfreds direktør.
Men den administrerende direktør undlod det selvkritiske spørgsmål om, hvorvidt introduktionskursen var den rette. Det er naturligvis i virksomhedens interesse at få opmærksomhed omkring børsnoteringen for derved at øge omsætningen af aktier. Men en aktie, der introduceres til kurs 7,5 og i løbet af den første handelsdag var handlet 126 procent op, er forkert udbudt. Det betyder, at virksomheden og de ansvarlige emissionsbanker har regnet fuldstændigt forkert ved prisfastsættelsen af virksomhedens værdi. Det er enten en voldsom regnefejl eller en bevidst strategi for at skabe hype omkring aktien. I begge tilfælde er der tale om kortsigtede virkemidler, der ikke overraskende tiltrækker kortsigtede investorer.
Fordoblinger af aktiekursen umiddelbart efter introduktionen tilgodeser ikke virksomheden, der får for lidt ud af de solgte aktier. Havde Comendo introduceret virksomheden til den dobbelte kurs, havde man fået det dobbelte provenu i kassen ved børsnoteringen. Det er simpelthen dårlig forretning. For selskabet, for de gamle aktionærer og for de fremtidige aktionærer. Det kan nemlig gøre selskabet mere sårbart, hvis det løber tør for penge og skal tegne ny aktiekapital og dermed udvande de gamle aktionærers ejerandele. Det er de såkaldte money on the table, eller penge der efterlades på bordet ved børsintroduktioner.
Hvad selve driften angik foretog Comendo en række opkøb af andre selskaber, blandt andet da man i sommeren 2007 købte IP-telefoni-selskabet Telsome. Også her var Peter Forchhamer storaktionær med godt halvdelen af aktierne.
Årsregnskabet 2007/2008 var nedslående læsning da Comendo offentliggjorde det i oktober 2008. Ganske vist var omsætningen fordoblet til 91 millioner kroner, men underskuddet efter skat var på 57,8 millioner kroner efter nedskrivning af kundekontrakter, udviklingsprojekter og goodwill. Comendo overtog en række selskaber i årets løb, men en længe planlagt overtagelse af bredbåndsselskabet ComX gik i vasken.
I november 2008 fik Comendo en påtale af Fondsbørsen, fordi selskabet ikke offentliggjorde en årsregnskabsmeddelelse, der var baseret på et revideret regnskab. Til gengæld har Comendo som det eneste af de børsnoterede it-selskaber haft held til at øge sin markedsværdi i forhold til den oprindelige børsnotering.
Comendo A/S
Børsnoteret: 6. oktober 2
Introduktionskurs: 5
Kurs 3. april 2009: 0
Tab af markedsværdi: -%