|
Østasiatisk Kompagni indtager fortsat en fremtrædende plads i dansk erhvervshistorie. Næppe nogen dansk virksomhed har haft samme historiske eller erhvervshistoriske betydning som ØK. Eller været udsat for større op- og nedture, og alligevel klaret sig helskindet igennem mere end 110 år. Selskabet blev skabt af arbejdersønnen H.N. Andersen fra Nakskov, der var prototypen på en dansk iværksætter i 1800-tallet. Stædig, kompromisløs og arbejdsom. Han gik ud af skolen efter sin konfirmation og stod til søs efter udstået læretid på fødebyens skibsværft. Rejsen førte ham til Hong Kong, hvor han supplerede sine kundskaber inden for navigation, skibskonstruktion, sprog og historie og kom i tjeneste hos den siamesiske konge. I 1883 sejlede H. N. Andersen et skib fyldt med teaktræ fra Siam til Europa og returnerede med kul til det siamesiske søværn. Med fortjenesten etablerede han firmaet Andersen & Co. H.N. Andersen nød godt af sine bekendtskaber med det siamesiske kongehus og landets finansielle kredse, og han skabte sig et betydeligt navn i Østasien. Erfaringen tog han med sig hjem og efter megen møje og besvær kunne han 27. marts 1897 stifte Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni. Rederiet var grundstenen i H.N. Andersens kompagni, som byggede på vekselvirkningens ide om at kombinere international handel, skibsfart og industrivirksomhed. De enkelte forretningsområder skulle give overskud i sig selv, men samtidig supplere hinanden og derved styrke helheden. ØK drev skovbrug i Siam, hvorefter skibene sejlede tømmeret til Europa, hvor det blev forarbejdet, inden ØK's egen organisation stod for salget. Transporten foregik naturligvis på ØK's egne skibe, hvor Kompagniet i 1912 bestilte verdens første oceangående, dieseldrevne fragtskib - en transportteknologisk landvinding. Siden blev mange ØK-skibe bygget på ØKs eget skibsværft i Nakskov. ØK blev den største forretning i Danmark. Målet var indtjening af penge i udlandet og investering af dem i Danmark, i dansk industriel udvikling. I Danmark gjorde H.N. Andersen sin indflydelse gældende i de politiske kulisser ved Systemskiftet i 1901 og senere ved Påskekrisen i 1920. Ved H.N. Andersens død i 1937 overtog prins Axel roret i ØK og holdt afstanden ned til de ellers hastigt voksende A.P. Møller-rederier. Efter Anden Verdenskrig udviklede ØK sig til en global mastodont med rederi, industriselskaber, fabrikker, ejendomme og plantager spredt over alle kontinenter. Storhedstiden kulminerede i slutningen af 1970erne, hvor ØK beskæftigede 36.000 ansatte og omsatte for 20 milliarder kroner. Konglomeratets aktiviteter omfattede ikke blot skibsfart og skibsværft, men også konservesgiganten Plumrose, tørmælksproducenten Dumex, det lukrative grafiske agentur for Heidelberg Druckmaschinen, æggebakkeproduktion i Brasilien, plantagedrift i Vietnam og knallertproduktion i Afrika. ØK var kronjuvelen i dansk erhvervsliv. Kompagniets skibe gjorde med deres færden på verdenshavene Danmark større. Hjertet hos søfolk og andre svulmede af national stolthed, når man så ØK-skibene med det kongelige splitflag smældende agter. Overalt hvor virksomheden kom frem, blev den røde løber rullet ud. ØK var enevældigt kontrolleret af magtfulde bestyrelsesformænd og direktører. Oprindeligt i skikkelse af H.N. Andersen selv. Siden af prins Axel, fra 1960erne og 1970erne af Mogens Pagh, og fra 1980 af Henning H. Sparsø. Samme år kom det første chok fra ØK, da det gamle kompagni præsenterede et beskedent underskud og suspenderede alle udbytter. Den økonomiske nedtur startede reelt i 1976, da ØK bestilte en række specialbyggede skibe, der var designet til både containere, jernmalm, korn og stykgods. På et tidspunkt, hvor alt stykgods var på vej over i containere, byggede ØK skibe, der var hverken-eller, og satte dem ind på verdens hårdeste rute mellem Nordamerika og Fjernøsten. Den tabsgivende linietrafik over Stillehavet blev næsten låget på ØK's kiste. Skibene var for små og for langsomme, og fragtraterne for lave. Efter et tab på omkring halvanden milliard kroner kulminerede problemerne 11. september 1992, hvor Henning H. Sparsø af bankerne og sin egen bestyrelse blev tvunget til at forlade formandsstolen. Henning H. Sparsø blev erstattet af A.P. Møller-direktøren Michael Fiorini, der reddede H.N. Andersens livsværk ved at lukke virksomheder, skære ned og sælge fra. I 1998 røg Michael Fiorini imidlertid ud. I hans sted trådte briten Mark Wilson, der genrejste stoltheden i ØK. Kompagniet var atter i vækst og blev igen en virksomhed, man måtte regne med. Lige indtil en ekstraordinær generalforsamling i december 2005, hvor aktionærerne godkendte bestyrelsens forslag om et salg af EAC Nutrition. En uventet høj salgspris kastede et gyldent håndtryk af sig på ikke mindre end 6,9 milliarder kroner til aktionærerne. Men med salget af fremtidens kerneforretning slog både presse og bestyrelse tonerne an til en nekrolog. Kompagniet skulle afvikles. Ikke desto mindre formåede en nye ledelse med Niels Henrik Jensen i spidsen atter at vende skuden, så ØK anno 2008 atter ligner et selskab med en fremtid som hæderkronet virksomhed.
|
Fakta Ledelse Milepæle Anbefalet læsning | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||