|
Den 28. april 2009 fremlagde vindmøllegiganten Vestas A/S regnskab for 1. kvartal 2009. Omsætningen i 1. kvartal 2009 steg over 50 procent til 1,1 milliard euro og ebit blev på 76 millioner euro. Resultatet efter skat var på 56 millioner euro. Koncernchef Ditlev Engel overraskede ved at fastholde forventningerne til hele 2009 om en omsætning på 7,2 milliarder euro. Samtidig varsles afskedigelse af 1.900 ansatte, hvoraf hovedparten af besparelserne skal ske i Danmark. Det udtrykker en tilpasning af kapaciteten til afsætningen af vindmøller på de regionale markeder, hvor udlandet står for klart den største vækst. Samtidig meddelte Vesta, at man vil gennemføre en aktiekapitaludvidelse på op til 10 procent svarende til 18,5 millioner nye aktier. Ifølge vindmøllegigantens bestyrelsesformand Bent Carlsen sker kapitaludvidelsen fordi Vestas ser muligheder i den nuværende finanskrise og vil være parat til at udnytte disse. "Formålet med udvidelsen er at styrke Vestas' kapitalberedskab yderligere, specielt så Vestas hurtigt og effektivt kan udnytte de muligheder, kreditkrisen skaber," lød det i selskabets fondsbørsmeddelelse om kapitaludvidelsen, der rettes mod institutionelle investorer. De fastholdte forventninger kom som en overraskelse for flertallet af analytikere, der havde imødeset og forventet en nedjustering. Ifølge Vestas-ledelsen har industrien ganske vist været ramt af en finansieringskrise, men det er ikke en efterspørgselskrise. De projekter, der skal sikre, at Vestas indfrier sine 2009-forventninger afventer ifølge ledelsen alene finansiering, mens alt andet er på plads. Historien om Vestas Historien om verdens største vindmølleproducent går tilbage til 1898. Det hele begyndte i 1898. Her stod smeden H. S. Hansen af toget på Lem Station og etablerede kort tid efter sin første smedje i byen. H.S. Hansen får succes på grund af sin store idé- og initiativrigdom, og i 1928 etablerer smeden og sønnen Peder Hansen i fællesskab Dansk Staalvindue Industri, der fremstiller stålvinduesrammer til industribygninger. Firmaet er en succes, men i 1945 forlader sønnen virksomheden og stifter i stedet Vestjysk Staalvarefabrik A/S, der snart forkortes Vestas. Startkapitalen er 75.000 kroner, og firmaet får stor succes med produktion af røremaskiner, mælkekølere og andre husholdningsmaskiner. Virksomheden vokser og optager også produktion af landbrugsmaskiner som slamsugere, tankvogne, marksprøjter og plovskær. I 1956 begynder Vestas en produktion af ladeluftkølere til værftet B&W og tre år senere køber Peder Hansen de øvrige medejere ud af Vestas og udskiller produktionen af mælkekølere og drikkekar til en tidligere medejer. På trods af en voldsom brand den 27. januar 1960, hvor kontor- og lagerbygning brænder ned til grunden sættes ny omsætningsrekord og der er nu 120 ansatte. Efter genopbygningen optager Vestas endnu et forretningsområde i form af hydrauliske kraner til lette lastbiler. Overgang til vindmøller I 1979 kan Vestas sende de første vindmøller ud til kunder, og Vestas drager fordel af hele branchens boom i 1980erne. Blot seks år senere er der 800 ansatte og Vestas bygger den første store møllefabrik på 12.000 kvadratmeter i udkanten af Lem. Vejen til succes går over seriefremstilling af vindmøllerne, en stor aftale med amerikanske Zond, Inc., samt egenproduktion af glasfiberkomponenter til vindmøllerne. I 1986 ramler koncernen dog ind i store problemer. De særlige skattelove, der gjorde det fordelagtigt at etablere vindmøller i Californien, falder bort og river tæppet væk under Vestas. I oktober 1986 må Vestas gå i betalingsstandsning. Kreditorerne har 100 millioner kroner til gode og sætter familien Hansen på porten. Efter krisen frasælges store dele af Vestas og ved udgangen af 1986 dannes Vestas Wind Systems A/S, der udelukkende beskæftiger sig med vindenergi og med Johannes Poulsen som ny administrerende direktør. Genopretningen er fuldendt i 1991, hvor det nye selskab omsætter for 631 millioner kroner og i november opsætter Vestas mølle nr. 1.000 i Danmark. Op gennem 1990erne er den økonomiske vækst fortsat høj og Vestas deltager i etableringen af det spanske selskab Gamesa Eolica S.A., hvor Vestas Wind Systems A/S ejer 40 procent. Succesen når et foreløbig højdepunkt i 1998, hvor Vestas noteres på Københavns Fondsbørs. Formålet er at skaffe kapital til væksten, herunder nye anlæg til glasfiberproduktion og montage. Vestas har en markedsandel på 22 procent og en omsætning på 2,8 milliarder kroner. Efter flere års massiv vækst sælger Vestas i december 2001 sin ejerandel i Gamesa for 2,1 milliarder kroner. Årsagen er et stigende antal strategiske konflikter mellem Vestas og Gamesa. I april 2002 trådte Johannes Poulsen tilbage som koncernchef og overlod denne post til tidligere økonomidirektør Svend Sigaard. Året efter offentliggør Vestas planerne om at fusionere med konkurrenten NEG Micon. Dermed skabes verdens største vindmølleproducent. Fusionen giver dog problemer og virksomheden må nedjustere kraftigt lige før Ditlev Engel tiltræder som ny koncernchef per 1. maj 2005. Siden da har koncernen arbejdet efter den nye strategi The Will to Win med en række konkrete finansielle målsætninger, Vestas er i dag verdens førende leverandør af moderne energiløsninger og virksomheden har installeret over 38.000 vindmøller. Vindmøller fra Vestas generer mere end 50 millioner MWh energi om året. Ifølge koncernchef Ditlev Engel skal Vestas vokse mindst 20 procent årligt frem til 2020. Det vil givet fald bringe salget af de danske vindmøller op på 400 milliarder kroner Vestas-aktien Selskabet har omkring 77.000 navnenoterede aktionærer og er dermed en folkeaktie. I de senere år er resultaterne blevet væsentligt forbedret, blandt andet som følge af en lavere spildprocent og en højere produktion. I 2008 landede omsætningen på godt 6 mia. euro med et overskud efter skat på 511 millioner euro. Ved udgangen af 2008 var der knap 20.000 ansatte i Vestas.
|
Fakta Ledelse Milepæle
|