Gilleleje Badehotel blev oprindeligt opført som pensionat i 1895 ved Gilbjerghoved på Sjællands nordkyst.
Her tilbydes nostalgisk idyl i de 22 smukke dobbeltværelser med bad og toilet. De fleste har balkon og udsigt til Kullen.
Gilleleje Badehotel har i de senere år gennemgået en totalrenovering, så det i dag fremstår med lyse farver, specialbyggede senge og autentisk spisesal med trægulv og almueblå møbler. Gæsterne kan dermed opleve samme miljø og atmosfære som ved 1900-tallets begyndelse.
I badeafdelingen kan gæsterne slappe af i sauna, damp- og aromabade eller få massage.
Fra Badehotellet er der direkte adgang til en bred sandstrand, og ønsker gæsterne at opleve lokalområdet på egen hånd kan man tage halvpensionen med i form af en picnickurv eller en middag på Restaurant Gilleleje Havn.
I hotellets unikke rammer kan man holde fest, foredrag, møder,
konferencer eller nyde et Wellness-ophold. Hotellet er beliggende
ved havet Kattegat.
Alle værelser er med eget bad og toilet.
Et kurophold på Gilleleje Badehotel inkl. 1 times valgfri behandling i badeafdelingen samt en 3 retters menu koster 1.695 kroner per person i dobbeltværelse.
Gilleleje Badehotel
Hulsøvej 15
3250 Gilleleje
Telefon 48 30 13 47
www.gillelejebadehotel.dk