Share |






Aktie

En aktie er et værdipapir, hvor man får en ejerandel i en virksomhed. En aktie repræsenterer dermed en del af ejendomsretten til et selskab. En aktie giver normalt ret til udbytte og til at stemme på selskabets generalforsamling. Kursudviklingen på aktien - og dermed afkastet af investeringen - afhænger især af, hvordan forventningerne til indtjeningen er i den pågældende virksomhed. Kursdannelsen på aktierne er dog et meget vanskeligt emne, og forudsige den fremtidige kurs kan man naturligvis ikke. Tidligere var aktier også et fysisk papir, men i dag er aktierne i elektronisk form i værdipapircentralen. Når man køber en aktie, køber man et medejerskab af virksomheden. Aktier handles både på Københavns Fondsbørs og i andre fora. Ved at investere i en børsnoteret aktie kan aktierne som hovedregel købes og sælges, når man har behov for det. Det primære afkast kommer fra kursstigninger samt eventuelt udbytte, der udloddes til aktionærerne. Aktiens kurs fastsættes ud fra markedets aktuelle forventninger til selskabets fremtidige indtjening. Aktier stiger i kurs, hvis efterspørgslen er større end udbuddet – og de falder, hvis det omvendte er tilfældet. Da der er uendeligt mange parametre, der kan få aktiekurser til at svinge, er det umuligt at forudsige, om kursen vil stige eller falde. I værste tilfælde kan selskabet gå konkurs, og da vil man som aktionær sine penge. Tabsrisikoen på aktier er dog begrænset til den investerede kapital, hvorimod den potentielle gevinst i princippet er ubegrænset. Aktier er sædvanligvis mere risikofyldte end obligationer, og kursen kan ændres markant inden for kort tid. Generelt anbefales en forholdsvis lang tidshorisont, når der investeres i aktier, ligesom man bør sprede investeringen på flere selskaber.

Erhvervshistorisk og økonomisk ordbog

Er du i tvivl om hvad CRM, HRM, ERP, EBITDA, BI dækker over? Eller hvad en due diligence egentligt betyder?

Den erhvervshistoriske og økonomiske ordbog på Penge2.dk definerer begreber og udtryk på letforståelig vis. Klik blot på alfabetet for at finde det rette ord.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å


Andre læser også:
Agency bank
Afkastningsgrad
ABB
ABS
all-in cost
American Depositary Share
Annuitetslån
Aktieindeks
American Depositary Receipt
Annual Bond Basis