Due Diligence
Due Diligence er en ofte anvendt betegnelse for en proces eller detaljeret undersøgelse, hvor virksomhedens ledelse, organisation, produkter, aftaler, marked og økonomiske forhold gennemgås i detalje.
Den minutiøse gennemgang af et selskabs forhold ses ofte forud for en børsnotering eller i forbindelse med fusion eller opkøb. Typisk er virksomhedshandler i dag betinget af en tilfredsstillende Due Diligence, der i omfang kan være flere hundrede sider og består af en lang række delområder.
Begrebet Due Diligence blev indført med US Securities Act of 1933, hvor en ny regel kunne fritage børsmæglere for ansvar såfremt de udførte en tilbundsgående due diligence forud for formidlingen af værdipapirer.
Hidtil havde børsmæglerne været ansvarlige for eventuelle ubehagelige overraskelser, men ved at udføre en due diligence og oplyse investorerne om hvad der måtte være blevet afsløret under gennemgangen, kunne børsmæglerne begrænse deres ansvar.
Diligence kan oversættes med grundighed eller omhu og dermed er en due diligence udtryk for en undersøgelse foretaget med tilstrækkelig grundighed eller passende omhu.
Erhvervshistorisk og økonomisk ordbog
Er du i tvivl om hvad CRM, HRM, ERP, EBITDA, BI dækker over? Eller hvad en due diligence egentligt betyder?
Den erhvervshistoriske og økonomiske ordbog på Penge2.dk definerer begreber og udtryk på letforståelig vis. Klik blot på alfabetet for at finde det rette ord.
Andre læser også:
Danmarks Nationalbank
Diskonto
Dealer
DAX-indekset
Depot
Direkte rente
Dividend Yield
Derivater
Diskonteringsfaktor
Due Diligence